Danskerne handler mere online end før

By Leave a comment

Corona-krisen har på kort tid sat et stort aftryk på danskernes indkøbsvaner. Bekymring om samfundets fremtid, samt de skærpede karantæneforhold kombineret med brud på vores hverdagsrutiner viser sig allerede i vores ændrede forbrugsvalg. Det viser Quisma og GroupM’s nye undersøgelse om danskernes adfærd og forbrugsvaner under COVID-19.

Mere end hver fjerde dansker har undladt/udskudt køb af mindre forbrugsgoder, især restaurantbesøg, tøj/sko og personlig pleje. Af større forbrugsgoder er især planlagte rejser blevet udfordret. Flere danskere forventer yderligere at forbruge mere lokalt og dansk end hidtil i kraft af krisen. Hvor mange tidligere handlede dagligvarer i de fysiske butikker, ser vi nu en stigning i antallet, der handler dagligvarer online.

Forbrug af oplevelser og ”luksusgoder” falder

Danskerne har i større grad holdt inde med deres forbrug i kultur-, rejse- og oplevelsesbranchen, som direkte har været ramt af regeringens tiltag. 56% har måtte aflyse et café- eller restaurantbesøg som følge af coronavirus, 38% har aflyst at deltage i en koncert, sportsbegivenhed eller anden event, mens 36% har aflyst en planlagt rejse.

De forbrugsmæssige konsekvenser viser sig også inden for dagligvarer og mindre forbrugsgoder. En del har skruet ned for hverdagens luksus; 40% af de danskere, som ellers normalt ville købe tøj og sko til sig selv, forventer ikke at gøre det i samme grad den næste måned. Forbruget af dagligdags vil fortsat minimeres efter corona-krisen. Flere dansker svarer, at de vil holde igen med dagligdags “luksusgoder” og planlagte rejser.

E-commerce kulturen vinder

Selvom de karantæne-lignende forhold har udløst afsavn og rastløshed, har det også givet anledning til nye projekter. Hvor der førhen ikke har været tid eller opmærksomhed rettet nok mod de hjemlige projekter, svarer nu en tredjedel af danskerne, at de har fået mere tid til projekter i hjemmet eller haven, og det afspejles i forbruget.

Inden for dagligvarer viser det sig, at flere har skruet op for madlavningen derhjemme til fordel for take-away, færdigretter og restaurantbesøg. Her har situationen sat gang i e-commerce kulturen med indkøb af dagligvarer via online platforme og apps. På to uger har 5% af danskerne handlet dagligvarer online for første gang, og 9% har handlet andre varer online, som de ellers ville købe i en fysisk butik.

Danskerne søger mere lokalt

Når danskerne skal prioritere deres indkøb fremadrettet, er der især én værdi, som vil vægte højere end hidtil. Som vi så det i forbindelse med finanskrisen, søger vi mod det trygge og nære, når verden omkring os og vores egen fremtid er usikker. Samme tendens viser sig nu blandt danskerne som følge af den nuværende situation.

I undersøgelsen angiver en tredjedel af danskerne, at de i højere grad vil overveje at købe ind i lokale butikker, ligesom en tredjedel i højere grad overvejer at holde ferie i Danmark. Hver fjerde vil købe lokalt producerede varer og ligeså mange vil købe ind i danske webshops. Det er et tydeligt signal til brands, der ønsker at gøre sig relevante for de danske forbrugere.

Om undersøgelsen: “Danskernes adfærd under COVID-19

Udarbejdet af GroupM Danmark, som har undersøgt danskernes oplevelse af situationen, og hvilken betydning den har haft for deres indkøbsvaner, forbrugsvalg samt medieadfærd.

  • 1.000 respondenter (nat rep)
  • Danskere 18+ år
  • Indsamlet fra den 20-23. marts via Norstat webpanel.

Hvis du vil høre mere om undersøgelsen, eller hvordan vi kan hjælpe dig med at planlægge din markedsføring i forhold til det aktuelle medieadfærd, så skriv en kommentar.

Tagged under:

Leave a Reply

Your email address will not be published.