5 hurtige om SEO tekster

By Blog Leave a comment

Hvordan fungerer det nu med søgemaskineoptimering af tekster? I dette indlæg kan du blive klogere på, hvad du skal være opmærksom på, når du arbejder med SEO og indhold.

SEO-tekster. Det lyder ikke super sexet, vel? Heldigvis kan vi fortælle dig, at der er sket meget de seneste ti år.

Faktisk er der sket så meget, at det ikke giver mening for andet end de allermest blodige e-commerce-slagmarker at skelne mellem dit website content og ”SEO-tekster” generelt.

Måske tænker du:

Er det stadig noget med at skrive noget hvid tekst på hvid baggrund?

Nej. Det er muligt, du kan gøre det. Men det virker ikke. Måske gør det endda skade.

Og nu får du 5 hurtige om SEO-tekster

Kunne du godt tænke dig en opfrisker på, hvordan du søgemaskineoptimerer dine tekster?

I indlægget her har vi samlet nogle hurtige og beskidte facts til dig.

Hvad er det så for nogle facts? Lad os se:

  1. Jeg skal tale det sprog, mine brugere taler
  2. Jeg skal bruge mine søgeord de rigtige steder
  3. Jeg skal huske, at Google prøver at give søgerne det bedste resultat, med de begrænsninger en algoritme nu har
  4. Jeg skal finde kompromisset mellem det, der virker, og det, jeg selv synes, ser lækkert ud.
  5. Jeg skal huske, at arbejdet med SEO-tekster er en langsigtet strategi for at blive synlig og til hjælp for mennesker, der selv sætter ord på deres behov.

Hvis det var lidt for hurtigt, har vi uddybet hvert punkt herunder. Og hvis du godt kunne tænke dig en opfrisker på, hvad SEO er, kan du læse mere om det her.

1. Jeg skal tale det sprog, mine brugere taler

Søgeadfærdsdata er det bedst tilgængelige data til at fortælle dig, hvordan dine kunder omtaler det, du laver.

Når nok mennesker taster det samme ord ind i Google, etablerer det en søgeadfærd. Og Google deler den data om søgeadfærd med dig, der gerne vil annoncere i deres søgemaskine. Det tjener Google mange penge på.

Hvad kan du bruge det til? Det fortæller dig noget om, hvordan mennesker uden for din marketingafdeling omtaler jeres produkt eller et emne. Et eksempel kan være:

  • De seneste 12 måneder er der i gennemsnit 8100 søgninger på ordet ”bæredygtig”.
  • I samme periode var der 480 søgninger på ordet ”miljøvenlig”

Hvad betyder det så? Det kunne fx være et tegn på, at ”bæredygtighed” er et mere relevant ord for miljøbevidste forbrugere end ”miljøvenlig”.

Hvis du selv gerne vil prøve at slå søgeord op, kan du bruge Google Keyword Planner, Ahrefs eller et gratis tool som Ubersuggest eller lignende.

Når du kender søgeadfærden, kan du bruge den til tilpasse din kommunikation og struktur på dit website, så den faktisk passer til dine forbrugere.

2. Jeg skal bruge mine søgeord de rigtige steder

Dit vigtigste søgeord på en side bør stå en række steder på siden. Fx i overskriften.

En af de parametre, du selv kan have indflydelse på i Googles algoritme, er, hvordan du strukturerer og præsenterer dit indhold. Altså skal du bruge dit søgeord I:

  • Heading 1 (H1)
  • Metatitle (aka. SEO-title, title tag, etc.)
  • Brødteksten
  • Evt. underoverskrifter.

Så forstår Google, hvad du skriver om. Algoritmen kan jo se, at søgeordet bliver brugt på siden. Det må betyde, at din side er relevant for søgningen.

Du kan også blive så teknisk, at du taler om en søgeordsdensitet – eller med andre ord: Hvor stor en procentdel af sidens tekst, der udgøres af søgeordet. For søgeord på flere ord eller søgeord, der ikke forekommer i naturligt sprog, kan det godt være lidt omsonst.

Og der er faktisk ikke noget facit eller nogen anbefalet søgeordsdensitet. Du kan bruge dit søgeord så meget, at teksten bliver utålelig. Og du kan bruge dit søgeord så lidt, at algoritmen ikke har en chance for at vide, at din side omhandler emnet. I Quisma arbejder vi med en densitet på ca. 2% som minimum, hvor det giver mening. Det giver f.eks. ikke mening at skrive digital performance marketing bureau super mange gange i en tekst. Men det giver da mening at skrive boliglån mere end to gange, hvis du er i den forretning.

3. Jeg skal huske, at Google prøver at give søgerne det bedste resultat, med de begrænsninger, en algoritme nu har

Vi kan gå langt dybere ned i lagene i løget ved navn SEO-tekster: Det kan være din produktniches konkrete udfordringer. Det kan være at kigge mere på, hvem dine brugere er. Uanset dine konkrete udfordringer, er nogle ting dog allestedsnærværende.

I denne listeartikels navn kan vi da derfor lige nævne:

En algoritme har ikke en højere uddannelse i kommunikation

Google kan ikke gøre så meget andet end at kigge på de ord, du bruger, hvor meget du skriver om emnet, og om brugerne ser ud til at synes, det er relevant.

Sidstnævnte kan du selv se i dine analytics. Konverterer dine brugere? Bruger de lang tid på siden? Har de lange sessions på domænet? Besøger de mange sider? Du er ikke længe på tronen, hvis dine brugere løber skrigende bort fra dit website.

Det handler derfor om at agere på baggrund af, hvad du faktisk har en chance for at påvirke. Udover brug af dit søgeord bør du også gøre dig nogle tanker og undersøge, hvad folk rent faktisk leder efter, når de søger.

Hvis din side giver folk det, de leder efter, vil det ret naturligt give dig bedre muligheder for også at få mere end blot trafik ud af brugeren. Og det samme gælder for teksten.

Dine websitetekster kan besvare brugerens spørgsmål, sende dem videre i et flow til mere relevant information og så videre. Når du løser de problemer, vil du naturligt også se en bedre adfærd på sitet. Og det vil afspejle sig i de parametre, som algoritmen kigger på.

4. Jeg skal finde kompromisset mellem det effektive og det lækre

At arbejde med SEO og indhold handler ikke mindst om at sørge for, at dine hensyn til hhv. algoritmen og brugeren ikke træder hinanden over tæerne. Hvis de ting, du laver i søgemaskineoptimeringens tegn, forstyrrer brugeren, kan det sandsynligvis ses i dine web analytics.

Det ændrer ikke på, at din side har brug for mere tekst end et par linjer – selv når søgeordet ikke nødvendigvis er en informationssøgning. Det bør opfordre til at bruge de redskaber, du har, til at gøre oplevelsen på en side bedre.

På konkurrenceprægede søgeord, kan det være oplagt at teste, om din side måske skal have mere end 1000 ord. 1000 ord kan se ud af meget, men med brug af billeder, ikoner, FAQ-komponenter og bare lidt lækkert webdesign, så er det ikke så slemt igen.

I nogle tilfælde – f.eks. når folk leder efter flybilletter eller damesko – er indholdsvolumen slet ikke det første sted, du skal optimere. Muligheden for at gøre det, brugeren kommer for at gøre, skal altid have første prioritet.

Indholdsvolumen – implementeret på den rigtige måde – vil dog stadig altid være et relevant sted at forsøge sig frem. Prøv at Google et ord som ”kviklån”, og se præcis, hvor hårdt der kæmpes på indholdsvolumen.

Du kan også bruge et værktøj som Thruuu for at undersøge dine vigtigste søgeord. Indtast dit søgeord, vælg dit land og sprog, og så viser Thruuu dig topresultaternes tekstvolumen, brug af billeder, overskrifter osv. Thruuu er gratis at bruge.

5. Jeg skal huske, at arbejdet med SEO-tekster er en langsigtet strategi for at blive synlig og til hjælp for mennesker, der selv sætter ord på deres behov

SEO – eller nærmere organisk trafik – er en kanal. Når du får trafik på de sider, du optimerer, kommer de ind via søgemaskinen.

Og for websites, der har mange relevante søgeord at ligge på, er det vigtigt at have en strategi for brugeren, der kommer ind via den kanal.

Det kan være en plan for konverteringen. Det kan være en strategi for den større informationskarkitektur på sitet. Eller måske en dybere indsigt i, hvordan dine brugere rent faktisk italesætter din niche.

Og det er der, du har brug for Quisma.

Har du brug for en screening af din SEO og din kommunikation på dit website? Så tag kontakt til os her.

Tagged under:

Leave a Reply

Your email address will not be published.