Quisma bliver en del af GroupM Danmark

By Blog

Vi er nået i mål. Derfor lukker vi nu Quisma.

Da Quisma blev sat i verden tilbage i 2016, var det for at styrke GroupMs rådgivning og eksekvering inden for performance marketing.

Det er gået så godt, at vores kompetencer og produkter har plantet sig hele vejen fra GroupM til MediaCom Group, Mindshare og Wavemaker.

Derfor er de ting, du kender Quisma for, i dag en del af GroupM. Det er det, vi er nået i mål med. Og vores medarbejdere har i løbet af i år taget plads i GroupM og bureauerne MediaCom Group, Mindshare og Wavemaker. Her fortsætter de arbejdet med at skabe målbare resultater og eksekverbare indsigter for de største kunder i Norden.

Tak til alle, vi har arbejdet med gennem årene. Og tak til alle, der er kommet til vores Q-sessions, der snart udkommer i nyt format i GroupM. Dem glæder vi os til at løfte sløret for.

Gå ind og følg @GroupM Danmark for at følge med i fremtiden.

Kh Det Gamle Quisma

OBS: Quisma bliver en del af GroupM Danmark fra 1. oktober 2021