Sådan designer du cookiebannere der konverterer

By Blog Leave a comment

Hvad har cookiebannere af betydning for din data? I dette indlæg kan du læse mere om, hvorfor cookies accepts er vigtige for dig og din marketings performance, samt eksempler og tips til design af cookiebannere.

Mange oplever lige nu, at deres mængde af data i Google Analytics er faldende, som følge af at have aktiveret cookiebanner på websitet.

Det skyldes, at der nu kun bliver samlet data ind for de besøgende, der accepterer tracking ved at klikke på ”Accepter cookies”.

Men hvad kan du stille op?

I dette indlæg giver vi dig konkrete input til, hvordan du kan gøre ”Accepter alle cookies”-knappen og interaktionen mere indbydende for dine besøgende.

Vi vil komme rundt i eksempler af cookiebannere og runde af med 5 tips taget direkte fra UX- og CRO-verdenen, der kan hjælpe dig med at designe cookiebannere.

Og hvis du godt kunne tænke dig en opfrisker på, hvad CRO er, kan du læse mere om det her.

Hvorfor er cookie accepts vigtige?

Den data du har i Google Analytics er altafgørende for, at du kan evaluere dit websites og digitale marketings performance. Vi står nu i en situation, hvor et uvist antal kan have valgt ikke at acceptere cookies og derfor ikke sender deres adfærdsdata ind i Google Analytics. Det betyder naturligvis, at de indsigter du har til rådighed har andre forudsætninger end tidligere.

En påstand kunne være, at brugere med lavt engagement slet ikke vil optræde i Google Analytics data mere, da de ikke er investerede i websitet, og derfor ikke vil finde det interessant at interagere med dets elementer.

Du risikerer, at der kun bliver opsamlet data fra de mest engagerede besøgende, som giver dig et ufuldkomment billede af den samlede og reelle performance på dit website.

Så hvad betyder det for dig?

Det er derfor vigtigt, at du har så mange af dit websites besøgende til at acceptere cookies som muligt. Det vil nemlig give mulighed for fortsat at få indsigter i besøgendes adfærd, hvilke trafikkilder der sørger for flest besøg, samt hvilke brugerrejser, der er mest optimale på websitet. Alt sammen for at styrke dit fundament for at optimere dit website og din forretning på baggrund af solidt og troværdigt data.

Behovet for at få dine besøgende til at acceptere cookies betyder, at vi nu ikke længere kun har den endelige konvertering (f.eks. køb) på websitet for øje, men i høj grad også den første konvertering. Data er en valuta i sig selv, og den kan vi sikre ved accept af cookies.

Og nu får du 3 eksempler på cookiebannere, og hvad du skal være opmærksom på, når du designer “Accepter alle”-knappen for dine besøgende.

3 eksempler på cookiebannere

Topbannere

Et topbanner vises som det første øverst på websitet. Det betyder, at banneret i alle tilfælde lever op til reglen om at være over folden, der er bunden af første skærmbillede, og altså inden for de besøgendes umiddelbare synsfelt.

Det er desuden det område, hvor flere brugere vil navigere grundet menuens placering – især på desktop, hvor navigationsmenuen oftest ligger i toppen. Således er der endnu en forudsætning for, at banneret får opmærksomhed ved denne placering.

Dog er det let for brugere at navigere rundt på websitet, uden at acceptere cookies, da man ikke bliver så distraheret af banneret, og fordi det kan minde om en top header banner med en reklame. Samtidig hvis du vælger at scrolle væk fra toppen af siden, så er cookiebanneret væk.

Det er altså vigtigt at huske på, at:

  1. Banneret skal skabe kontrast til resten af websitet og dets billeder, hvis brugere skal se cookiebanneret, før de drukner i billeder og grafik, der råber på opmærksomhed.
  2. Banneret skal kræve interaktion fra brugeren ved at være låst på siden, selv hvis den besøgende scroller væk fra toppen.

Footerbannere

Med et footerbanner lægger cookiebanneret sig i bunden af browservinduet. Det betyder, at det låser sig fast til bunden af skærmen og bliver der, indtil en bruger klikker for at acceptere eller fravælge cookies.

Der er krav om, at brugere kan læse mere om, hvilke cookies de accepterer på alle cookiebannere, samt muligheden for at nemt at fravælge alle eller dele af cookies, hvorfor der skal være en knap, der gør det nemt at afstå fra at give samtykke – også rent visuelt.

Ligesom tilfældet er med topbanneret, kan man let navigere rundt og benytte websitet uden at interagere med cookiebanneret, hvorfor mange brugere sandsynligvis vil gøre netop det.

Der er nogle fordele ved et banner af denne type, fordi:

  1. Banneret er ikke så intimiderende, og hvis knapperne i banneret har en god farvemæssig kontrast til resten af farvepaletten på websitet, skal banneret nok gøre opmærksom på sig selv.
  2. Ved at gøre opmærksom på sig selv og samtidig tillade brug af websitet, kan brugere få lov til at kigge rundt på websitet, før de behøver at tage stilling til accept af cookies.

Vi er dog interesserede i, at flest muligt tager stilling til accepten af cookies tidligt i deres besøg, da vi først får data og indsigter fra det øjeblik, de besøgende accepterer cookies. Derfor bør vi gøre det til top-of-mind som det første, når de besøger vores website.

Pop-up bannere

Dette cookiebanner er en fast pop-up, der forbliver på midten af websitet og kræver at brugeren interagerer med det for at fortsætte videre ind på sitet.

En cookie-pop-up overtager skærmen på helt anden vis end de tidligere banner-eksempler og kan derfor syne en del mere forstyrrende for en bruger.

Det kan betyde, at flere brugere vil bounce og forlade websitet kun pga. cookiebanneret. Vores erfaring er dog, at netop denne type cookiebanner giver mest data.

Hvorfor? Med en pop-up skal brugerne tage stilling til cookies fra starten af deres besøg, og har derfor de bedste forudsætninger for at se, hvordan de gebærder sig på websitet efterfølgende.

Her er 3 vigtigste grunde:

  1. Kontrast i cookiebanner ift. website.
  2. Placering af cookiebanner midt i synsfelt.
  3. Farvemæssig kontrast i ”Accepter alle”, som er den knap, vi ønsker, at flest klikker på.

Og til trods for ovenstående designmæssige fordele, går vi ikke glip af at have nødvendig information, som en del af løsningen.

Der er stadig mulighed for at afvise alle eller nogle cookies med ét klik, få mere indsigt i de forskellige cookietyper, samt kunne til- og fravælge enkelte cookietyper ved behov.

Her er du nødt til at interagere med cookiebanneret, før du kan benytte websitet, og det er vel kun fair, at vi beder brugere om at tage stilling til cookies, når de vælger at benytte vores website.

5 hurtige tips til mere konverterbare cookiebannere

Efter at have gennemgået de 3 eksempler, kan du nu gøre følgende for at øge antallet af besøgende, der accepterer dine cookies og dermed øge din konverteringsrate:

  • Sørg for, at cookiebanneret altid er inden for brugeres synsfelt – selv hvis de scroller videre.
  • Skab kontrast mellem cookiebanneret og det bagvedliggende indhold på websitet, f.eks. ved at mørklægge det bagvedliggende baggrunden.
  • Hav en appellerende overskrift, hvor brugeren sættes i centrum, f.eks. ved at skrive ”Du bestemmer over dine data”.
  • Visualisér en prioritering i knapper, f.eks. skal ”Accepter alle” knappen have en fremtrædende og kontrastfuld farve, der fanger brugerens blik, hvor en ”Afvis alle” knap kan nedtones.
  • Lev op til lovens anvisninger for, hvad der skal være en del af et cookiebanner, f.eks. at brugere skal kunne læse detaljer om forskellige cookies.

Nu har du et godt og solidt grundlag at gå ud fra, når du skal arbejde med cookiebannere på dit eget website.

Har du dog brug for mere sparring til at optimere konverteringsraten på et cookiebanner eller generel optimering af jeres website? Så står vi klar på hjælpelinjen.

Tagged under:

Leave a Reply

Your email address will not be published.